Den 11. februar 2010

OK-forsøg i weekenden

CO-industri og DI har siden begyndelsen af januar forhandlet om en fornyelse af de to største overenskomster på det private arbejdsmarked, Industriens Overenskomst og Industriens Funktionæroverenskomst.

De fleste medlemmer af Dansk Metal Tele Øst er omfattet af Industriens Funktionæroverenskomst.

Parterne havde sat sig det mål, at forsøge at nå et resultat inden den 12. februar.

På den baggrund gøres nu et forsøg på at nå en aftale i weekenden.

Derfor har begge parter indkaldt deres respektive forhandlingsudvalg til på lørdag den 13. februar. Det er planen, at hovedforhandlerne vil mødes lørdag kl. 13.00 i Industriens Hus.

Hovedforhandlerne er CO-industris formand, forbundsformand Thorkild E. Jensen og CO-industris næstformand, gruppeformand Børge Frederiksen, adm. direktør Hans Skov Christensen, DI, og viceadm. direktør Kim Graugaard, DI.