Den 12. maj 2010

Uenighed om TDC-lønninger

Det lykkedes ikke for TDC og Dansk Metal teleafdelingerne at opnå enighed ved onsdagens forhandlinger om lønreguleringen pr. 1. marts 2010 og der blev onsdag eftermiddag skrevet uenighedsprotokol.

TDC har på denne baggrund meddelt, at man vil foretage individuel lønregulering iht. Funktionæroverenskomstens bestemmelser, hvor den enkelte medarbejder kan anmode om en lønsamtale.

Forinden dette sker, skal der iht. Lokalaftale 3.A. punkt 6.2. dog først gennemføres forhandlinger om principper og kriterier for den individuelle lønregulering. TDC har meddelt, at man snarest muligt vil indkalde teleafdelingerne til forhandlinger herom.

Dansk Metal teleafdelingerne har meddelt TDC, at hvis der ikke ved disse forhandlinger opnås enighed, vil man inddrage Dansk Metal.

Læs uenighedsprotokollen:



Læs lokalaftale 3.A som uenighedsprotokollen henviser til: