Den 11. maj 2010


Fortsat arbejdsuro i TDC

Dansk Metal Tele Øst har erfaret, at der i TDC igen tirsdag den 11. maj har været afholdt en række faglige møder i arbejdstiden grundet utilfredshed med de igangværende lønforhandlinger.

Medlemmerne havde bedt om informationsmøder iht. Særaftale VII, hvilket ledelsen ikke gav tillidsrepræsentanterne lov til at afholde. Dette bevirkede efter det oplyste, at medlemmerne i stedet holdt faglige møder.

Dansk Metal Tele Øst skal gøre opmærksom på, at møder i arbejdstiden uden ledelsens godkendelse betragtes som overenskomststridige.

Dansk Metal Tele Øst skal pålægge medlemmerne at holde arbejdet normaliseret.