Udtalelse fra

tillidsrepræsentanterne

i

Dansk Metal Tele Øst

mandag den 3. maj 2010             

om

lønforhandlingerne med TDC

 

- Vi siger NEJ til reallønsnedgang!


- Vi kræver reallønsfremgang – fordi TDC har råd til dét!

 

- Det er med harme, at vi i dag fra vores forhandlere er blevet orienteret om, at TDC ved de igangværende lønforhandlingerne kun vil give medlemmerne af Dansk Metal en lønregulering som er væsentlig mindre end den stigning som såvel AC´erne (Akademikerne) som lederne i TDC får. Brødet og smørret koster det samme, uanset om man er leder, AC´er eller manden på gulvet.

 

- AC´erne og lederne i TDC har også af TDC fået en hel fridag. TDC vil kun give Metals medlemmer en halv fridag. Det kan vi kun opfatte som en decideret krigserklæring fra TDC´s side!

 

- Inflationen i 2010 ventes i Danmark at blive op mod cirka 2%.  TDC´s Godfather udspil betyder, at de fleste medlemmer af Dansk Metal ansat i TDC vil opleve at købekraften i 2010 blive udhulet. Hver enkelt vil blive fattigere i 2010.

 

- TDC misbruger den internationale økonomiske krise som påskud til at medlemmerne skal være løntilbageholdende. Men det skal medlemmerne ikke finde sig i. Realiteten er nemlig, at TDC ikke er i økonomisk krise. Tværtimod, skovler TDC penge ind som aldrig før. Det går faktisk så godt, at TDC i december 2009 betalte ca. 6 milliarder kroner i ekstraordinært udbytte til aktionærerne, og der var alligevel i 2009 et kanonoverskud i koncernregnskabet.

 

- Siden kapitalfondene i starten af 2006 blev hovedaktionær i TDC, har aktionærerne modtaget cirka 53,7 milliarder danske kr. i udbytte. Heraf er ca. 47,2 milliarder gået direkte i foret til hovedaktionæren, NTC.

 

- I samme periode har vi oplevet, at TDC kontrollerer og overvåger medarbejderne i hoved og r… Der har i samme periode været tale om én stor fyringsrunde. Det har betydet, at flere af vores medlemmer er gået ned med flaget og endnu flere klager over det psykiske arbejdsmiljø.

 

Vi kræver at TDC anerkender, at det er medarbejderne som er årsagen til TDC´s økonomiske succes.

 

Vi kræver en kontant reallønsfremgang til alle medlemmer.

 

Således vedtaget den 3. maj 2010



Klik her og læs udtalelsen i PDF-format: