Den 21. oktober 2009

Metal: TDC Erhverv begår brud på overenskomsten

Nyt fællesmøde - fortsat uenighed i sagen om provisionsløn i TDC Erhverv

Der var tirsdag den 20. oktober nyt fællesmøde i sagen om provisionsaflønning i TDC Erhverv A/S. Fællesmødet drejede sig dennegang om de brud som efter Dansk Metals opfattelse var konstateret efter den 28. september 2009. Denne dato var sidste frist for medarbejderen til at svare på TDC´s brev om hvorvidt

  • at den enkelte medarbejder kan acceptere ændringen her og nu;
  • at den enkelte medarbejder kan acceptere ændringen med vedkommendes individuelle opsigelsesvarsel;
  • at den enkelte medarbejder ikke kan acceptere ændringen og dermed betragter sig opsagt fra arbejdsgiverens side med det individuelle opsigelsesvarsel.

På tirsdagens fællesmøde gentog LO overfor DA, at TDC skulle trække de ensidigt fastsatte ændringer tilbage. Men det ville DA og TDC ikke, og arbejsgiverne fastholdt at TDC ikke havde begået overenskomstbrud.

På denne baggrund tog LO og Dansk Metal forbehold for også at videreføre denne sag for Arbejdsretten med påstand om brud på

  • Hovedaftalens § 2,
  • Lokalaftale 3.I om provision,
  • Særaftale IV om arbejdstid,
  • Lokalaftale 4.K om uden højeste arbejdstid

Den 23. september 2009 var der også et fællesmøde om sagen, men dengang handlede fællesmødet om at TDC havde brudt forhandlingspligten, dvs. pligten til at forhandle med Dansk Metal, hvis der f.eks. er uenighed om fornyelse af provisionslønaftaler. LO er i fuld sving med at udarbejde klageskrift i sagen, så sagen kan føres for Arbejdsretten.

Læs også: