Den 22. januar 2019


Statens Forligsinstitution

To nye forligsmænd udnævnt

Beskæftigelsesministeren har efter indstilling fra Arbejdsretten udnævnt to nye forligsmænd til Statens Forligsinstitutionen

Der er blevet udnævnt to nye forligsmænd til Statens Forligsinstitution, som varetager den vigtige opgave med at bistå arbejdsmarkedets parter i forbindelse med overenskomstfornyelser, hvor der er risiko for arbejdsstridigheder.

De to nye forligsmænd er rigsadvokat Jan Reckendorff, som er udnævnt for en tre-årig periode, og statsadvokat Lise-Lotte Stjernholm Nilas, som er udnævnt for en to-årig periode.

Jan Reckendorff er blevet udpeget til at være formand for Forligsinstitutionen, og der er tradition for at formanden har LO/DA-området (nu FH/DA-området eftersom LO pr. 1. januar 2019 er fusioneret med FTF til Fagbevægelsens Hovedorganisation, FH). Jan Reckendorff for dermed for alvor sin debut, når overenskomsterne på det private arbejdsmarked skal fornys pr. 1. marts 2020. Jan Reckendorff afløser den tidligere forligsmand og formand for Forligsinstitutionen Ole Hasselgaard.


Jan Reckendorff biografi
Jan Reckendorff er til daglig Rigsadvokat. Han er født 1957, blev student i 1976, Officer af Reserven 1978, Politibetjent 1983, Cand. jur. 1990, Advokat (beskikkelse deponeret), Master i offentlig ledelse 2014. Han har tidligere været fuldmægtig i Direktoratet for Udlændinge 1990-1993, Politifuldmægtig Københavns Politi 1993-1995, Rigsadvokatfuldmægtig 1995-1998, Rigsadvokatassessor 1998-2001, Vicestatsadvokat i rigsadvokaturen 2001-2003, Konstitueret landsdommer Østre Landsret 2002, Landsdommer Østre Landsret 2003-2004, Statsadvokat i Sønderborg/Statsadvokat for Fyn, Syd- og Sønderjylland 2004-2012, Statsadvokat i Viborg 2013-2018 og Rigsadvokat fra 2018. Som bibeskæftelse har han været Undervisningsassistent/ekstern lektor Københavns Universitet 1990-2000 og har været Censor ved jurauddannelsen siden 2014.


De to øvrige forligsmænd
Lise-Lotte Stjernholm Nilas er den anden nyudnævnte forligsmand. Hun er udpeget til at forlige det offentlige område, dvs. arbejdsmarkedets parter i Stat, Regioner og Kommuner. Næste gang de offentlige overenskomster skal fornys er pr. 1. april 2021.

Lise-Lotte Stjernholm Nilas afløser den tidligere forligsmand Mette Christensen, som med møje og besvær fik forligt det offentlige område ved overenskomstfornyelsen i 2018.

Den tredje forligsmand er Torsten Hesselbjerg, som bliver på posten. Han er forligsmand for "det grønne område".

Statens Forligsinstitution
Statens Forligsinstitution, i daglig tale benævnt Forligsinstitutionen, men undertiden også omtalt som Forligsen, er et statsligt organ, som blev nedsat 12. april 1910.


Forligsinstitutionens formål er at hjælpe arbejdsmarkedets parter med at afslutte overenskomster uden arbejdsretslige konflikter (strejke eller lockout).

Forligsinstitutionens arbejdsområde
Forligsinstitutionens arbejdsområde og beføjelser er fastlagt i "Bekendtgørelse af lov om mægling i arbejdsstridigheder" i daglig tale Forligsmandsloven.

Det påhviler arbejdsmarkedets parter at fremsende kopi af varsler om arbejdsstandsning til Forligsinstitutionen. 


Herefter kan forligsmanden bestemme at overenskomstforhandlingerne skal fortsætte i forligsinstitutionens regi, dvs. forhandlingerne er underlagt de særlige bestemmelser som Forligsmandsloven fastsætter. 


Beføjelserne drejer sig bl.a. om:

  • at overenskomstparterne har pligt til at give møde til forhandlinger på bestemte tidspunkter fastsat af forligsmanden
     
  • at parterne har tavshedspligt om forhandlinger i forligsinstitutionen 
     
  • at en forligsmand kan beslutte at udskyde en varslet konflikt i op til to uger 
     
  • at en forligsmand efter samråd med de to øvrige forligsmænd kan beslutte at en varslet arbejdsstand skal udskydes i yderligere op til 2 uger, hvis en arbejdsstandsning vil ramme livsvigtige samfundsinstitutioner eller samfundsfunktioner, eller hvor forligsmanden anser arbejdsstandsningen for i øvrigt at have vidtrækkende samfundsmæssig betydning 
     
  • at forligsmanden kan fremsætte et Mæglingsforslag efter at han har rådført sig med hovedorganisationerne
     
  • at forligsmanden kan beslutte at kæde resultater af forskellige overenskomstområder sammen til én afstemning (sammenkædningsreglen) 
     
  • at Mæglingsforslag fremsat af forligsmanden kræver kvalificeret flertal for at forkaste det 
     
  • at alle, herunder pressen, har tavshedspligt om resultater (herunder delresultater) af afstemninger om mæglingsforslag, indtil resultaterne er offentliggjort af forligsmanden. Dette gælder også selv om oplysningerne gives som såkaldte "forlydender"
     
  • at overtrædelse af forligsmandsloven straffes med bøde eller fængsel