Den 28. marts 2018


Forligsmanden udsætter de varslede arbejdsstandsninger i 2 uger

Forligsinstitutionen har modtaget konfliktvarsler der vedrører det offentlige arbejdsmarked. Strejkerne er varslet til at træde i kraft onsdag den 4. april og lockouterne er varslet til at træde i kraft tirsdag den 10. april.

Forligsmanden, Mette Christensen, har meddelt, at hun udsætter de varslede arbejdsstandsninger i 2 uger.

Det bentyder, at de varslede arbejdsstandsninger herefter tidligst kan iværksættes på femtedagen efter udløbet af de 2 uger, det vil sige strejkerne kan starte søndag den 22. april 2018 og lockouterne onsdag den 28. april.

Hvis forligsmanden inden for de 2 uger måtte erklære, at forhandlingerne er afsluttet uden resultat kan konflikterne dog iværksættes allerede på femtedagen efter at en sådan erkæring er fremsat, men arbejdsstandsningerne kan tidligst iværksættes hhv. den 4. og 10. april. Ved "på femtedagen", menes på nudansk fire dage efter den dag, hvor erklæringen fremsættes.

Læs mere her, hvis du er medlem af Dansk Metal Tele Øst og omfattet af de varslede konflikter.