Den 10. juni 2010


Fortsat strejke i TDC

Arbejdsuroen i TDC fortsatte torsdag. Onsdag etablerede medlemmerne på Sjælland en række faglige møder som resulterede i strejke. Strejken bredte sig onsdag eftermiddag til TDC´s døgncenter i Borups Allé og bredte sig yderligere torsdag.

Arbejdsnedlæggelserne skyldes, at TDC´s koncernledelse i sidste uge bebudede mere end 100 nye afskedigelser ud over de afskedigelser som skete tidligere på året. Det har ført til stor utilfredshed blandt medlemmerne.

Efter det oplyste omfatter strejken for øjeblikket teknikerne i København, Hillerød, Frederikssund og Bornholm. De strejkende i Hillerød, Frederikssund og Bornholm har efter det oplyste besluttet at fortsætte strejken til fredag kl. 11:00. De strejkende i København har besluttet først at møde onsdag den 16. juni.

Dansk Metal Tele Øst skal pålægge medlemmerne at genoptage arbejdet straks og holde arbejdet normaliseret.

Nedenfor gengiver vi en af de mange udtalelser som de strejkende har besluttet.