Den 11. november 2008

Bod for arbejdsnedlæggelser i 2007

Sidste efterår var der omfattende arbejdsnedlæggelser i TDC Net og TDC Installation. Boden vil blive trukket ved næste lønudbetaling

Spørgsmålet om bodsstørrelsen til de strejkende medlemmer som deltog i de overenskomststridige arbejdsnedlæggelser i oktober/november 2007 er nu afklaret, idet der er indgå udenretligt forlig mellem DI og Dansk Metal.

Dermed er der opnået rabat i forhold til, hvis Arbejdsretten skulle idømme boden.

De medlemmer af Dansk Metal som deltog i strejken skal, for perioden fra den 10. oktober 2007 kl. 09:15 til og med den 25. oktober 2007, betale bod på kr. 30,- pr. time man deltog i strejken.

Der skal betales skærpet bod i perioden fra den 26. oktober 2007 til den 22. november 2007 på kr. 50,- pr. time man deltog i strejken.

Fradraget i lønnen for boden vil blive foretaget med lønanvisningen ultimo november 2008.

Arbejdsgiverne har også ment, at forbundet og Dansk Metal Tele Øst har gjort sig skyldig i organisationsansvar. Den påstand har LO, Dansk Metal og Dansk MetalTele Øst afvist, og der var den 4. oktober 2008 domsforhandling i Arbejdsretten om sagen. Arbejdsretten afsiger dom om spørgsmålet om organisationsansvar den 4. december 2008.

Læs også: 03.10.2008 Dansk Metal Tele Øst på anklagebænken